Millioner på vej til uddannelse i Nakskov og Nykøbing
Små syv millioner ryger i retningen af CELF fra Nordea. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
CELF i Nykøbing og Nakskov kan se frem til millioner til et nyt projekt.
6.754.013 kroner.
Så mange millioner kroner får CELF i Nykøbing og Nakskov i støtte fra Nordea-fondens værkstedspulje.
Det meddeler Nordea Fonden i en pressemeddelelse.
Landet over er det 20 erhvervsskoler og 10 FGU-institutioner, som får del i i alt 100 millioner kroner fra Nordea-fondens Værkstedspulje.
Og ud af de 100 millioner ryger omkring syv af disse af sted til de to CELF-afdelinger på Lolland og Falster.
Midlerne fra støtte-puljen skal blandt andet gå til nyt udstyr, bedre faciliteter samt opkvalificering af undervisere.
- Vi har brug for nye generationer af dygtige faglærte og håber, at Værkstedspuljen bidrager til, at flere unge får lyst til at blive håndværkere – uanset om det er smed, kok, landmand eller andre fag, siger Henrik Lehmann Andersen, der er administrerende direktør i Nordea-fonden i pressemeddelelsen.
Hos CELF kommer de små syv millioner i brug i form af såkaldte "Multiple praksisværksteder", hvor der skal etableres tre værksteder med tilhørende udstyr og kompetenceudvikling af faglærere, står der i beskrivelsen af projektet.
"Det skal elevernes viden om nye teknologier i deres fag, som understøtter den grønne omstilling. Der nedsættes en brugergruppe af elever, som giver feedback undervejs i projektet og inddrages løbende."
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned