På grund af øget medfinansiering på sundhedsområdet forventer Guldborgsund Kommune at bruge knap 11 millioner mere på sundhedsområdet i 2012, end der er budgetteret med. Overskridelsen skyldes hovedsageligt, at kommunen fra i år skal betale større bidrag til regionen, når borgere indlægges på sygehusene.
Formand for social- og sundhedsudvalget Edvard Traberg udtrykker bekymring over det forventede merforbrug, men forklarer samtidig, at der ikke er meget kommunen kan gøre ved det. Det afhænger nemlig af hvor mange borgere, der bliver indlagt resten af året, og hvilken behandling de vil have brug for.
På grund af denne uvished kan merforbruget ligge på alt imellem otte millioner kroner og helt op til 17 millioner kroner, men kommunen regner med, at ekstraudgiften lander på 10,9 millioner.
Social- og sundhedsudvalget har på baggrund af den forventede budgetoverskridelse bedt om, at der bliver udfærdiget en ekstern analyse, der skal afsløre om og hvordan udgifterne til medfinansieringen kan nedbringes. Det skal ske ved at sammenligne med og hente erfaringer fra andre kommuner.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker