Millionregning til buspendlere

En millionregning er angiveligt på vej fra Movia til de sjællandske buspendlere. Ifølge P4 Sjælland er der tale om en ekstraregning på 10 millioner kroner, som får konsekvenser for bustrafikken i 2014.

Formanden for Region Sjælland, Steen Bach Nielsen, har på grund af ekstraregningen indkaldt forretningsudvalget til et ekstraordinært møde på torsdag.
- Vi har brug for at få en forklaring på ekstraregningen fra Movia. Regionen har ingen indflydelse på taksterne, så hvis vi skal spare yderligere 10 millioner kroner, kan det ikke undgå at få indflydelse på antallet af ruter, siger han til P4 Sjælland.

Offentliggjort Sidst opdateret