Millionstøtte til varmestuer
Arkivfoto
Kirkens Korshær forvandler ’væresteder’ til ’håbssteder’, i nyt millionprojekt, støttet af Realdania og Den A.P. Møllerske Støttefond.
Der skal skabes en ny varmestue i Nykøbing, med et mål om at de fysiske rammer i højere grad bidrager aktivt til, at brugerne kommer videre i livet.
Således lyder det fra Kirkens Korshær, som støttet af Realdania og Den A.P. Møllerske Støttefond, har sat projektet i verden med et samlet budget på næsten 50 millioner kroner. Projektet skal dokumentere de fysiske rammers betydning for trivsel.
- Vi har kaldt projektet ’Fra værestedet til håbssteder’. Vi ved at der kan være en række positive effekter ved at investere i værestederne. Med det her projekt vil vi gerne afprøve forskellige typer af bygninger tre steder i landet. De er tænkt som prototyper, fortæller chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.
Udover den nye varmestue i Nykøbing, kører projektet også i Esbjerg og Holbæk. Erfaringerne fra de tre byer, skal tages videre til fremtidige projekter. Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, skal dokumentere koblingen mellem de fysiske tiltag og forskningen.
- Vi tror på, at bedre fysiske rammer til udsatte borgere kan styrke den socialfaglige indsats, og at effekten kan måles. Derfor er vi begejstrede for, at Kirkens Korshær nu vil indrette tre væresteder ud fra konceptet ”sociale mursten” – forventningen om, at bygninger kan spille positivt eller negativt ind i brugernes trivsel, forklarer Direktør for Den A.P. Møllerske Støttefond, Henrik Tvarnø.
Ambitionen med projektet er blandt andet, at brugernes fysiske og psykiske trivsel vil vokse, og at brugerne vil have en mere positiv kontakt til offentlige myndigheder.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker