Gisella Caviglia hilser på hunden Milo, som Henrik Madsen havde med. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Hunde og deres ejere mindes hunde, som har måtte lade livet på grund af hundelov.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
35 mennesker trodsede lørdag eftermiddag i Nykøbing vinterkulden for at bekæmpe hundeloven. Det skete dels med et minuts stilhed, dels med en gåtur i bymidten.
- Vi holder ikke en demonstration, men en mindehøjtidelighed for alle de hunde, der er blevet slået ihjel efter hundeloven, siger Gisella Caviglia. Hun er medlem af bestyrelsen i Dansk Muskelhunde Union, der stod for aktionen i Nykøbing og flere andre danske byer.
Klokken 16 samledes deltagerne på pladsen foran Klosterkirken. Her hilste de på hinanden og det var tydeligt, at mange havde deltaget tidligere.
Folk hilste også på hinandens hunde, som de også kendte ved navn. Med i træffet var cirka 20 hunde, hvoraf mange var muskelhunde. Alle var i snor, og flere af dem var forsynet med mundkurve.
Af og til satte hundene i at gø, og så måtte deres ejere tale højt til dem for at få dem til at tie stille.
Annonce
Klokken 17 var der et minuts stilhed for de aflivede hunde. Derefter holdt Gisella Caviglia en lille tale, og derefter var der tur med fakler rundt i bymidten.
- Der er en liste, der forbyder 13 hunderacer og blandinger heraf. Den liste vil vi have fjernet, og hundeejere, der ikke har styr på deres dyr, skal kunne straffes, mener hun. Loven har eksisteret siden 2010, hvor den blev indført med tilbagevirkende kraft.
- Der findes ikke officielle tal på aflivede hunde. Men uofficielt er det 1.200, siger Gisella Caviglia.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker