Mindst 175.000 kroner for at få strandet dansker hjem
Foto: Privatfoto
Privatfoto
Det konkrete beløb har fået Dansk Folkepartis sundhedsordfører til at lede efter sponsorer.
Udenrigsministeriets Borgerservice meddelte i går, at det kommer til at koste mindst 175.000 kroner at få Michael Christensen hjem fra Filippinerne. Det har fået Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, til at lede efter sponsorer.
Den 18. august 2013 kørte den 47-årige Michael Christensen fra Nordfalster galt på motorcykel i Filippinerne. Styrtet var fatalt, og havde store konsekvenser, og han har nu været indlagt i snart fem måneder. Af ukendte årsager havde han ikke tegnet rejseforsikring, og har derfor ikke kunne komme hjem.
Michael Christensen kan næsten ikke bevæge sig, og han har nu helt mistet stemmen. Ulykken ødelagde blandt andet fem ribben, som blev fjernet, så hans hjerte nu sidder ubeskyttet.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt har før udtalt til folketidende, at hun vil forsøge at hjælpe med at få Michael Christensen hjem, hvis der kom noget konkret på bordet, og nu vil hun så gå i gang med at finde sponsorer.
- Jeg vil blandt andet forsøge at kontakte nogle firmaer og høre, om der er nogen, som vil gøre en god gerning. Det er selvfølgelig mange penge, der skal dækkes ind, men jeg vil bestemt gøre et forsøg, siger Liselott Blixt
Rejseudgifter
De 175.000 er et foreløbigt beløb, som dækker over Michaels Christensens, lægens og sygeplejerskens flybilletter med et almindeligt fly. Den høje pris skyldes, at man vurderer, at Michael Christensen har brug for seks sæder på hans hjemrejse.
Yderligere omkostninger består af den lægelige assistance, Michael Christensen skal bruge på sin rejse hjem. Der kan også komme nogle regninger i forbindelse med fornyelse af Michael Christensens visum.
Ud over det er der stadig ubetalte hospitalsregninger, men ifølge Michael Christensens familie på Nordfalster, har konsulatet i Cebu City aftalt med hospitalet, at det kan afregnes, når Michael Christensen er kommet hjem til Danmark.
Facebookgruppen ”Kan vi sammen få Michael hjem fra Filippinerne”, som har startet en indsamling for at betale for Michael Christensens hospitalsophold og hjemrejse, har også fået tilbudt hjælp i andre former end donationer.
- Vi er blevet kontaktet af en intensiv-sygeplejeske, som gerne vil rejse ned og hjælpe med at eskortere Michael Christen hjem. Så der kan man muligvis spare nogle penge. Vi har også et andet medlem af gruppen, som skal snart til Cebu City, og han har tilbudt at besøge Michael og få en status på hans helbred, fortæller stifteren af Facebookgruppen Janne Tholstrup, som er jurastuderende i København.
Vi får her på Folketidende løbende opdateringer omkring indsamlingen, og sidste donation blev registret den 9. januar, det bringer det indsamlede beløb op på 2759 kroner.
klik her for at komme inde på Facebookgruppen ”Kan vi sammen få Michael hjem fra Filippinerne”
Seneste artikler
- Jeg har set min store stjerne Ulla Terkelsen
Spøgelsesbilist på motorvejen på Lolland
Nykøbing FC forlænger med offensiv profil
Det er er overvældende med alle de scener, mennesker og vrimlen
Dronning Margrethe har rollator med til prisuddeling efter indlæggelse
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Skabte uro i lægeklinik
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Stort panttyveri fra ø-butik