MINISTER: DET LIGNER EN KRIGSZONE
Udviklingsminister Dan Jørgensen (S) besøger centrum af Hatay i det sydlige Tyrkiet torsdag 2. marts. Der er enorme ødelæggelser efter jordskælv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udviklingsminister Dan Jørgensen er torsdag på besøg i Tyrkiet i forbindelse med, at Danmark øger støtten.
Danmark øger støtten til jordskælvsramte Tyrkiet med 35 millioner kroner.
I den forbindelse er Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, rejst til landet.
- Jeg har lige været til møde med den tyrkiske indenrigsminister for at diskutere, hvordan vi bedst kan bruge de midler, der er til rådighed, siger han torsdag eftermiddag til Ritzau.
Pengene skal blandt andet gå til telte eller andre former for midlertidige boliger og særlig støtte til sårbare grupper som børn og kvinder.
- Jeg har set de områder, hvor jordskælvet har ramt allerhårdest. Det er hjerteskærende, siger ministeren og fortsætter:
- Det ligner en krigszone. Fem-seks etagers bygninger, der er brast fuldstændig sammen, og hvor der bare er murbrokker nu. Jeg har mødt mennesker, som har mistet alt.
Over 45.000 mennesker er bekræftet døde i Tyrkiet. Flere hundrede tusinde mennesker har mistet deres hjem på grund af de voldsomme skælv.
Skælvene ramte både Tyrkiet og Syrien 6. og 20 februar.
I Syrien har myndighederne oplyst, at flere end 5900 mennesker er døde som følge af jordskælvene.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned