Minister om unikke bygninger: Flere penge skal til Lolland-Falster

"Vi har klart flest nødlidende fredede bygninger i land- og yderkommunerne. Jeg ændrer derfor på fordelingen for bygningsfredningspuljen, så statsstøttekronerne først og fremmest tilfalder bygningsarbejder i vores land- og yderkommuner".

Sådan skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i et læserbrev i mandagens udgave af Folketidende. Det gør han med baggrund i, at 64 procent af landets 7088 fredede bygninger ligger i landkommunerne, og at det er her, man finder flest fredede bygninger, som er nødlidende.

40 millioner

Fra Bygningsfredningspuljen uddeles årligt omkring 40 millioner kroner i tilskud til istandsættelse af fredede bygninger. Og i 2023 gik 38 procent af puljens penge til renoveringsarbejder i storbykommuner.

Nu skal fordelingsnøglen altså ændres, men da fordelingen vil afhænge af, hvilke ansøgninger der kommer, kan ministeriet ikke på forhånd sige, hvordan fordelingen bliver fremover.

Kan kun være glad

Ulla Schaltz, der er direktør for Museum Lolland-Falster, tager dog godt imod ministerens melding.

- Set fra vores synspunkt kan vi jo kun være rigtig glade, for vi har faktisk mange fredede bygninger på Lolland og Falster. Og det kan være svært at vedligeholde dem hos os, fordi boligpriserne ikke er så høje, mens omkostningerne ved at have en fredet bygning er relativt høje. Man skal jo gøre det på den rigtige måde, man skal bruge de rigtige materialer, og der er ikke så mange håndværkere, der kan de ting, alt efter hvad det nu er, man skal have lavet, siger hun.

Problemet er, at de lave huspriser i landdistrikterne kan gøre det svært at låne til renoveringsarbejderne.

- Og hvis man skal sælge huset, får man det måske ikke ind igen, bemærker hun.

- Så jeg tænker, at det er en rigtig god idé, hvis man vil bevare de fredede bygninger på landet og i landdistrikterne. Og det er jo godt, at han gerne vil det. Så jeg kan kun sige, at det synes jeg er en god idé.

Så netop på grund af det der med de lave huspriser herude, kan ministeren have en pointe i, at behovet for at omprioritere faktisk er til stede - at der er mere brug for midlerne her?

- Det vil jeg mene. Og jeg synes, det er en rigtig god idé, for vi skal jo huske, at de fredede bygninger, vi har i vores bybilleder og i vores landskab, er jo dem, der er med til at gøre området lidt særligt.

Har enorm værdi

Mette Rix, der er medejer af Frederiksdal Gods på Vestlolland, er medlem af bestyrelsen i Bygnings Frednings Foreningen.

Det er en forening, som arbejder for, at ejerne af fredede huse får bedre mulighed for at passe på deres bygninger, og hun tager derfor også godt imod ministerens beslutning.

- Det er meget glædeligt, at der er fokus på de fredede huses værdi for landdistrikterne. Det er min opfattelse, at fredede og bevaringsværdige bygninger både i by og på land er af enorm værdi på flere planer: De er monumenter over vores allesammens historie, og de er et bærende element i turismen både i byen og i landdistrikterne, siger hun.