Minister-ros til LF for flexbolig-politik
Foto: DRESLING JENS
DRESLING JENS
Interessen på Lolland-Falster er rigtig godt nyt, siger Carsten Hansen
- Rigtig godt nyt, lyder reaktionen fra Carsten Hansen, (A) minister for By-, Bolig og Landdistrikter, efter at vi her i avisen mandag kunne fortælle, at der på nuværende tidspunkt allerede har været behandlet 40 sager om de såkaldte flexboliger på Lolland-Falster.
- En meget glædelig interesse. Jeg kan kun opfordre alle landdistriktskommuner til at udnytte muligheden, siger Carsten Hansen med henvisning til omtalen her fra området.
- Den store søgning er en rigtig god nyhed for vores landdistrikter, der med de nye regler får endnu en mulighed for at tiltrække nye beboere. Huse på landet kan være svære at sælge, men ved at give dem status som flexboliger kan husene få nyt liv til gavn for både de nye beboere og lokalsamfundet. Reglerne virker på Lolland-Falster, og jeg håber, at vi kommer til at se det samme billede i hele landet, siger ministeren.
Carsten Hansen har også stor ros til kommunerne på Lolland-Falster og de lokale aktører på boligmarkedet, der har taget positivt mod flexbolig-ordningen.
De nye regler betyder, at husejere kan søge kommunen om at få lov til at bruge et helårshus som fleksbolig - med mulighed for senere igen at anvende huset til helårsbrug.
Tilladelsen er personlig, og kommende ejere skal derfor også søge kommunen om tilladelse. Interesserede huskøbere kan dog allerede, inden de beslutter sig for at købe en bestemt bolig, anmode kommunen om at tilkendegive, om den vil tillade anvendelse som flexbolig.
Reglerne trådte i kraft i maj i år.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie