Minister vil skærpe sprogkrav
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Minister vil lovfæste regioners ansvar for sygehuslægers sprogkompetencer.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil med et nyt lovforslag gøre det klart, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at læger taler et tilstrækkeligt godt dansk. I sygehusregi lægger det ansvaret over på regionerne.
Kvaliteten af lægers sprogkompetencer blussede op efter Danmarks Radios dokumentar om udenlandske læger i februar. I flere egne af landet, blandt andet på Nykøbing F. Sygehus, benytter man sig i høj grad af personale med en udenlandsk baggrund.
Men af dokumentaren fremgik det, at sprogbarrieren kan udgøre en fare for patientsikkerheden, ligesom det betyder, at journaler kan være svære at tyde, fordi det er lægerne selv frem for en lægesekretær, der noterer forløbet.
- Arbejdsgiver skal stille krav til, at udenlandske medarbejdere deltager i danskundervisning i forbindelse med en ansættelse. Sprog er en ligeså vigtig kompetence som en høj lægefaglighed, lød det fra sundhedsministeren under et åbent samråd forleden.
Lovforslaget har været igennem en førstebehandling i Folketinget og skal nu drøftes i sundhedsudvalget, før det skal igennem en anden- og tredjebehandling.
Læs mere i Folketidendes papiravis tirsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde