Mød Heller og varanerne
Knud Heller er født og opvokset i Nykøbing F. Foruden af være forsker har han blandt andet undervist og været videnskabelig konsulent i projektor om dyrevelfærd, dyreanlæg i zoos og naturbevaring samt sagkyndigt vidne i retssager om overtrædelse af dyreværnsloven (i Danmark og i England). Privatfoto
arkiv
Den lokale forsker (nu pensionerede) Knud Heller fortæller om sit spændende forskerliv på en øde ø.
NYKØBING: Hovedbiblioteket i Nykøbing F. inviterer til en aften med den lokale, pensionerede forsker Knud Heller, der holder foredraget ”En forskers spændende liv: Fra varaner til lykkepiller”.
Knud Heller, der er biolog dr.scient. og tidligere adfærds- og hjerneforsker ved Københavns Universitet, har i mere end 30 år forsket i hjernefunktion, stress og adfærd med doktordisputats fra 1985.
De første mange år lavede han forsøg med laboratoriemus og fandt frem til koglekirtlens betydning. Kirtlen sidder desværre inde midt i hjernen hos mus og hos mennesker. Derfor er den næsten utilgængelig for nærmere undersøgelser.
Primitive varaner har samme kirtel forbundet til et 3. øje oven på hovedet, hvilket gør adgangen nemmere. Han tog i flere omgange ud til en øde i Det Sydkinesiske Hav og udførte undersøgelser af øens mange varaner. Det gav en hel del eventyrlige oplevelser. Det viser sig, at hjernestoffet serotonin spiller en afgørende rolle. Serotonin er også relevant for depression hos mennesker.
Knud Heller fortæller om forskningen og om de mange dramatiske hændelser på den øde ø.
Foredraget finder sted i Glassalen på Hovedbiblioteket tirsdag 9. maj kl. 19.00 – 21.00.
Billetter koster 25 kroner og er inklusive en tår at drikke. Gratis for unge under 25 og studerende. Køb billet på bibliotekets hjemmeside guldbib.dk eller på biblioteket.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned