Mød lokalpolitiet på Facebook
Politiets side på Facebook.
Politiet har haft stort succes med at kommunikere med borgerne på det sociale medie Twitter, nu kan du også fange dem på Facebook.
Søge savnede personer, advare om falske tiggere og informere om fartkontroller. Det er bare en brøkdel af de ting, som politiet bruger Twitter til. Med stor succes.
- Tilbage i foråret 2013 gik vi på Twitter. Det var en ny verden vi i begyndelsen udforskede med både spænding og forsigtighed. Men det viste sig hurtigt at være et godt arbejdsredskab og en god måde at skabe kontakt til borgerne, siger politidirektør Lene Frank hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Nu går Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi så, som en af de første politikredse i landet på det sociale medie Facebook. På den måde udbygger de deres kommunikationskanal med borgerne.
- De sociale medier udgør jo en stadig større del af kommunikationen her i landet, og vi vil gerne møde borgerne i øjenhøjde de steder, hvor borgerne selv vælger at være til stede. Og så vil vi gerne have, at borgerne opfatter os, som en moderne institution med en åben og tilgængelig kommunikation. Dette er en oplagt mulighed med Facebook, fastslår Lene Frank.
Ifølge pressemeddelelsen vil borgerne på Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis Facebookside kunne se varsling af forskellige kontroller og kampagner, gode råd, afgørelser i udvalgte sager fra retterne, efterlysninger, hittegods, job i politiet, kriseinformationer og måske også et par anekdoter og finurlige historier fra politiets hverdag.
Politiet understreger dog, at det ikke vil være muligt at foretage anmeldelser af ulovlige forhold via Facebook. Her er det fortsat enten politikredsens servicecenter på tlf. 1-1-4 eller evt. politiets hjemmeside www.politi.dk, der skal bruges.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet