Molslinjen har overtaget Langelandsfærgen
Foto: Scanpix Denmark, arkivfoto
Scanpix Denmark, arkivfoto
Staten og Clipper Group har nu formelt overdraget alle aktier i Danske Færger til Molslinjen. Langelandsfærgen får nyt navn og ny hjemmeside.
Rederiet Færgen driver ikke længere Langelandsfærgen. I går tirsdag blev de endelige underskrifter sat på en aftale, der betyder, at staten og Clipper Group overdrager alle aktier i Danske Færger, som står bag Færgen, til Molslinjen.
De nye ejere overtager alle medarbejdere og skibe, herunder de ansatte og færgerne Lolland og Langeland på Tårs-Spodsbjerg overfarten mellem Lolland og Langeland. Ruten hedder fremover Langelandslinjen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Molslinjen.
Udover Tårs-Spodsbjerg overtager Molslinjen også overfarterne Bøjden-Fynshav, som fremover hedder Alslinjen, Esbjerg-Fanø overfarten, som nu hedder Fanølinjen samt Kalundborg-Ballen, som skifter navn til Samsølinjen.
Molslinjen driver i forvejen Odden-Ebeltoft og Odden-Aarhus samt de tre ruter fra Rønne til henholdsvis Ystad, Køge og Sassnitz.
Ifølge pressemeddelelsen vil medarbejdere og kunder til at begynde med ikke mærke det store til ejerskiftet. Dog vil de enkelte overfarter inden længe få hver deres hjemmeside.
- Med én hjemmeside for hver rute gør vi det hurtigere og mere overskueligt for den rejsende at booke billet. Og så håber vi samtidig, at hjemmesiden vil give flere lyst til at besøge destinationerne, siger Molslinjens administrerende direktør Carsten Jensen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde