Musik og fest under åben himmel
Niklas slutter byfestivalen af klokken 23.30 på Axeltorv. Foto: POLFOTO
GONZALES PHOTO IVAN RIORDAN BOLL/Polfoto
Så er det i morgen, at det går løs og Nakskov bliver forvandlet fra by til festival.
17 timers underholdning og musik for enhver smag. Det er det naskovitter og andet godtfolk kan se frem til i morgen, hvor årets byfestival indtager gader og stræder.
Programmet byder på alt fra dans til garderoptog, konkurrencer og aktuelt popmusik og foregår rundt omkring i byen.
Ved Sønderport vil der være optrædener fra blandt andet Helles Dans & Motion og Nakskov Garden, samt sodavandsdiskotek om aftenen.
På scenen i Østergade vil der være konkurrencer og aktiviteter, og på Østre Boulevard holder Arken grillfest med helstegt kalv, for bare at nævne lidt fra dagens tætpakkede program.
Men det helt store trækplaster må siges at være musikken på Axeltorv, hvor der fra klokken 13 og frem vil være koncerter dagen igennem.
Klokken 17.15 spiller Jesper Ejrup og Tine fra X Factor på torvets scene med hendes helt nye band.
Blak sætter gang i festen klokken 20.00 og mon ikke publikum er ”nede Mette”. Derefter indtager endnu en lokal kunstner i form af rapper TFA scenen med liveband og hans helt nye single.
Niklas får lov til at lukke festivalen klokken 23. 30, hvorefter der er Afterparty i Huset, hvilket ligesom resten af byfestivalen er ganske gratis.
Arrangørerne bag festivalen er Nakskov.nu, Naskov Sommerfestival og Lolland-Falster Talentskole, og hos musikeren Jesper Ejrup er begejstringen for weekendens festligheder, hvor hele Nakskov samles,
til at tage og føle på.
- Jeg startede festivalen for syv år siden og er så taknemmelig for alt den positive opbakning, jeg møder. En stor tak til erhvervslivet på
Lolland Falster for at støtte vores lille barn, siger Jesper Ejrup.
Læs meget mere om Naskov Byfestival på deres Facebookside HER, hvor også resten af programmet er tilgængeligt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker