My Home flytter
Flemming Holberg Fenger håber, den gamle bygning, der huser My Home, må rives ned. Foto: Andreas Johansen
Andreas Johansen
Det bliver dog ikke mange meter, møbelkæden rykker sig.
Møbelbutikken My Home flytter om få uger ind i spritnye lokaler. Men selvom butikken flytter, rykker de ikke ret langt. Der er nemlig tale om en flytning, der kun får butikken lige rundt om hjørnet.
Men selvom de ikke skal flytte de mange møbler ret langt, bliver der tale om et stort spring i tid – i hvert fald hvis der kigges på omgivelserne.
- Det bliver spritnyt. Butikker i dag indretter man, så de er smarte og hurtige at holde flotte og rene, og det bliver den nye My Home, fortæller Flemming Holberg Fenger, ejer og direktør i Holberg Fenger Invest A/S, der ejer Guldborgsundcentret ved Nykøbing.
Flytningen giver ikke bare en større og mere moderne butik, men den giver også mulighed for at der, hvis der fra kommunalt hold gives tilladelse, kan ændres på, hvordan Guldborgsundcentret i dag ser ud.
Flemming Holberg Fenger håber nemlig at kunne få lov til at rive den gamle, slidte bygning ned, så der i stedet kan bygges en ny og større bygning på samme område.
- Vi håber, der kan blive udvidet med cirka 3000 kvadratmeter her. Det er det sidste sted på grunden her ved Guldborgsundcentret, der kan bygges på, og så er der som sådan ikke mere plads at udvide på. Der kommer forhåbentlig til at kunne ligge to eller tre forskellige butikker på de ekstra kvadratmeter – hvis vi får lov, selvfølgelig, siger Flemming Holberg Fenger, ejer og direktør i Holberg Fenger Invest A/S.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker