Der er ikke den sædvanlige travlhed hos 7-Eleven på banegården torsdag morgen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der var længere mellem pendlerne torsdag morgen, end der plejer at være.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Banegården i Nykøbing plejer at være omdrejningspunkt for travle pendlere.
Men torsdag morgen i tidsrummet lidt før klokken otte står det klart for Folketidendes udsendte, at det ikke er nogen normal dag.
Statsministerens pressemøde onsdag aften, hvor Mette Frederiksen (S) i store træk lukkede Danmark ned, har også sat sine spor på morgentrafikken.
Men nogle har alligevel et job, de skal have udført. Det gælder for eksempel Bodil Nielsen, der arbejder i Rema 1000 i Vordingborg.
- Mine kollegaer fortæller mig, der allerede er mange kunder nu, og klokken er kvart i otte på en torsdag morgen, og jeg har en ni timer lang vagt, så det skal nok blive spændende!
Annonce
- Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det hele som privatperson. Det er en svær situation, men som de siger fra regeringen og i nyhederne, så er det mest de syge og de ældre, vi skal passe på. Det betyder, jeg besøger min mor lidt mindre, end jeg plejer, det er man jo nødt til for at passe på dem, forklarer Bodil Nielsen.
Hun frygter dog ikke, at hendes arbejde bliver påvirket. Folk skal jo stadig have dagligvarer, selv om coronavirussen lurer.
Men det har påvirket hendes hverdag en smule. Udover, at hun ikke ser sin mor så ofte er børnebørnene også kommet lidt længere væk.
- Alle mine børn er voksne, men jeg har tre børnebørn. Det her sætter en eller anden begrænsning på, hvor meget jeg kan se dem nu. Vi skal passe på hinanden, på familie og venner og fremmede. Det er det vigtigste, siger Bodil Nielsen, før hun stiger på toget mod Østerport.
Busserne i retning mod uddannelsesinstitutionen Celf har mange tomme sæder. Foto: Anders Knudsen, arkivfotoAnders Knudsen, arkivfoto
En kedelig ferie
I bus 703 mod uddannelsesinstitutionen Celf er der heller ikke mange fyldte sæder, selv om klokken snart ringer ind. Der sidder otte unge mennesker.
En af dem er Oliver Nielsen. Han går på tømreruddannelsen, og han hører på vandrørene, at de bliver sendt hjem igen allerede torsdag.
- Jeg tror faktisk, vi bliver sendt hjem igen allerede i dag. Ellers lukker de i hvert fald fredag. Så vi ankommer for at blive sendt hjem igen, sukker Oliver Nielsen.
Hvis han pludselig får to uger, hvor han ikke skal møde på skolebænken, er han lidt i tvivl om, hvad han så vil bruge tiden på.
- Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge to uger på. Måske jeg kan komme ned i fitnesscentret at træne? Men det må man sikkert heller ikke, siger han, før bussen ryster og rumler sin store motor i gang og kører mod Kringelborg Allé.
Annonce
Bodil Nielsen er på vej på arbejde. Nogen skal jo holde samfundet kørende, for dagligvarer er der altid brug for. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ingen studerende
I 7-Eleven på banegården er der heller ikke travlhed at spore. En sær oplevelse her kort før klokken otte på en hverdag.
Men det var alligevel endnu værre onsdag, fortæller Lillian Rasmussen, der står bag disken torsdag morgen.
- Vi har faktisk haft flere morgenkunder i dag, end vi havde i går. Men efter klokken syv er det ebbet lidt ud. De unge med Nakskovtoget er ikke kommet ind. Normalt er der sort af mennesker lige nu, men der har selvfølgelig ikke været nogen studerende i dag.
- Det er først her nu ved ottetiden, jeg kan mærke det. Torsdagen har faktisk været bedre end onsdagen indtil videre, forklarer Lillian Rasmussen.
I retning mod Nakskov kører der stort set tomme togsæt. Men køre skal de.
Der er flere med i nordgående retning. Helle Christiansen arbejder på en aftenskole. Hun forventer umiddelbart, det er sidste dag, hun skal møde på arbejde, i hvert fald fysisk, de næste par uger.
- Der er ikke nogen store ændringer i min hverdag endnu. Men aftenskolen, som jeg arbejder på, ligger på en skole, så jeg forventer faktisk, vi lukker 14 dage fra i dag, forklarer Helle Christiansen.
På hendes arbejdsplads kommer der dog mange ældre medborgere. Og de er begyndt at blive nervøse.
- Vi har mange ældre på aftenskolen, som ringer og siger, de ikke kommer. Det kan jeg godt forstå, så jeg må arbejde lidt hjemmefra de næste uger, siger Helle Christiansen.
Seneste artikler
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet
Kasper Roug reagerer på regeringsgrundlag: Her ser han Lolland og Falster
Nyt regeringsgrundlag er ikke fuldt finansieret og 2035-plan afventes
Ny regering fjerner mellemskat og sænker selskabsskatten
Ny firkløverregering vil genindføre store bededag
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Kunde angreb ansatte i supermarked
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Efter uheld på motorvej: To personer kørt på sygehuset til tjek