Nærmer sig grænsen for tiltag
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Specielt i Guldborgsund Kommune er så mange borgere smittede med corona, at grænsen nærmer sig tiltag.
Guldborgsund Kommune nærmer sig hastigt grænsen for, hvornår Sundheds- og Ældreministeriet anbefaler at følge en række lokale tiltag, der skal bringe smitten ned.
Det drejer sig om det såkaldte incidenstal - smittede med corona per 100.000 indbyggere over syv dage. Grænsen er fra mandag 400 smittede mod tidligere 500.
Guldborgsund Kommune har ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut mandag 234 smittede inden for de seneste syv dage, og ender på et incidenstal på 388,8.
Når en kommune ender over grænsen, kan kommunen, hvis den ønsker det, etablere et samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, for at tage stilling til eventuelle tiltag.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at den kun bliver involveret, hvis kommunerne ønsker det, eller hvis smitten stiger meget voldsomt.
Antallet af smittede i Guldborgsund Kommune med corona er 234 de seneste syv dage. Det er tal, som ikke er set så høje siden mellem jul og nytår sidste år, hvor pandemien var på sit højeste.
Det samme gælder i Lolland Kommune, hvor der de seneste syv dage er registeret 141 smittede. Kommunen når dermed på et insidenstal på 351,9. Statistikken fortæller også, at 1,55 procent af de i alt 9.082 testede med PCR test den seneste uge viste sig at være smittet med corona i Lolland Kommune.
I Guldborgsund Kommune er 2,16 procent af de 10.834 teste vist sig at være smittet.
Kigge man på i hvilke aldersgrupper, som der er fundet flest smittede den seneste uge, er det de 40 – 64 årige i Lolland Kommune, hvor 38 er smittede. Derefter kommer de 6-11-årige, hvor 32 er smittede.
I Guldborgsund Kommune er det også blandt de 40 – 64-årige, hvor der er flest smittede. Her er tallet 67. I aldersgruppen 6-11-årige er der den seneste uge konstateret 44 smittede.
Opfordringerne for hvad en kommune kan gøre i tilfælde af så højt smittetal, at der kan iværksættes tiltag, findes på coronasmitte.dk, der primært er rettet mod skoleområdet. Kommunerne anbefales at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser, og så bør større arrangementer på skolerne aflyses.
Medarbejdere og forældre opfordres til at holde afstand, og i daginstitutioner bør aflevering og afhentning foregå udendørs.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned