Nakskov lovet plan for bedre by- og boligmiljø
Foto: Per Houby
Per Houby
Formanden for Klima-miljø og teknikudvalget i Lolland Kommune lovede, at der kan laves en masterplan for Nakskovs centrum.
De to Rotary-klubber i Nakskov fik i aftes politikeren Gert Mortensens ord for, at der kan blive udarbejdet en masterplan for ikke bare Nakskovs centrum, men også for Maribo og Rødbys.
Planerne skal opliste hvilke opgaver, der venter for at skabe bedre by- og boligmiljøer og skal prioriteres.
Som 75 andre deltog formanden for klima-, miljø- og teknikudvalget i de to Rotary-klubber i Nakskovs møde om hvordan det sikres, at Nakskov også om 10 år er en attraktiv turist- og handelsby.
Nakskovs tidligere stadsingeniør Palle Truelsen gennemgik både nogle af de projekter, der er realiseret og andre, der ikke er blevet til noget og argumenterede for, at de prioriteres og opdeles i delprojekter med tilhørende økonomiplan.
Og Gert Mortensen gav altså tilsagn om, at kommunen gerne vil arbejde videre med masterplaner for de tre centerbyer.
Præsidenten for Nakskov Rotary Klub, Bjarne Voigt Hansen citerede museumsdirektør Ulla Schaltz for, at Nakskov med sin unikke middelalder-bykerne er Østdanmarks svar på Ribe
Det vil vi gerne understøtte og bygge videre på. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel og på at byen kan stråle, sagde han.
Jørgen Stryhn sendte derpå med slides de forsamlede byrådspolitikere og erhvervsfolk på en tur ad Tårsvej og Maribovej - sådan som de gennemrejsende buspassagerer i rute 800 ser Nakskov fra dens indfaldsveje.
Jørgen Stryhn havde et rædselskabinet af forfaldne huse, som bliver manges eneste indtryk af byen.
Rotary tog sidste år initiativ til at gøre noget ved ukrudtet på Tårsvej. Det arbejde fortsættes i år, og udvides til også at omfatte Maribovej, hvor Rotary også håber at få renoveret facader og at der sker noget med de private, røde boligblokke, der står tomme.
Det samme gælder i øvrigt de fire etageejendomme på havnefronten, der forfalder til slum.
Rotary håber ellers på samarbejde med ejendomsmæglerne om græs og ukrudt ved ejendomme til salg og henvender sig til Vejdirektoratet for at få peppet op ved motortrafikvejen med blomster ved de fire afkørsler til byen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde