Nakskovit hjælper engelske hoteller med genbrug
Brown's Hotel i London. De tre personer til venstre er ansatte
på hotellet, mens Gwen Powell og Dennis Geertsen står yderst til højre. Foto: Privatfoto
Privatfoto
Sæbe-, creme- og shampoorester bliver til sæbe til ulandene.
Det er lidt af en kringlet karriere, den 40-årige Dennis Geertsen med rødder i Nakskov har været igennem, før han nu i år sammen med sin kæreste Gwen Powell har stiftet et genbrugsselskab i London.
Selskabet ved navn CleanConscience har fundet en niche, hvor man arbejder for hoteller i London og hjælper dem af med affald i form af sæbe, shampoo, bodywash og cremer, der bliver genbrugt.
Genbrug af den slags hygiejneske produkter er ret udbredt i USA, men i England var det nyt, så parret valgte at gå ind i arbejdet med krum hals.
Dennis Geertsens er uddannet trykker i Nykøbing og kom via et job hos Nykøbing firmaet Avery Dennison til London.
I London mødte han sin partner Gwen Powell og i 2005 sagde begge deres job op for at rejse rundt i Europa i et halvt år.
Rejsen inspirerede dem til, at de ikke skulle have et almindeligt otte-til-fire job resten af deres liv, hvad de dog måtte tage i første omgang.
Dennis arbejdede fire år med pakkeudlevering, før parret sammen stiftede deres første firma, Kompost.
Firmaet arbejdede med at kompostere og genbruge affald af madrester fra restauranter og kantiner. Parret kunne her arbejde med genbrug, som de betragter som en vigtigt element for at indrette en bedre verden.
En af kunderne havde også et hotel, og bad om en løsning med genbrug af sæbe og således blev det ny firma startet.
CleanConscience har nu femstjernede hoteller som The Ritz, The Dorchester og Brown’s Hotel i London som kunder, selv om det først blev stiftet i sommer.
Det nye firma har en maskine, som reproducerer og dermed genbruger sæben. Den bliver herefter gennem organisationer sendt til ulande, hvor der er brug for bedre hygiejne.
Læs mere i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker