Nakskovspejdere i højt humør

De lokale spejdere sender hilsner hjem fra Landslejren. Her er det Steen Pedersen, gruppeleder i Nakskovspejderne, der fortæller.

Det er altid spændende med store spejderlejre. Her er 35.000 spejdere fra mange forskellige lande og fra alle hjørner af Danmark. Det er sjovt at se, hvor kreativt og anderledes lejrlivets udfordringer kan løses. Vi bor i klynge med alle de andre grupper i Lolland Kommune. Humøret er højt og aktiviteterne er spændende.

Minierne var mandag til ridderprøve, hvor de blev slået til riddere, efter at de havde været igennem en masse prøvelser. De deltog selvfølgelig i den store børnefest. Tirsdag var de meget tidligt oppe for at deltage i en aktivitet i Center Center i Holstebro.
 

Det er de forskellige spejdercentret som har mange spændende opgaver. Sidst på dagen var minierne i Cowboyland, hvor der blevet gravet efter guld, som blev vekslet til karameller. I en rigtigt cowboyby er der også langspyt-konkurrence, hvor minierne deltog ivrigt.

Indtil videre har juniorerne deltaget i blandt andet Ø-Kuller, hvor de prøvede at gå på havets bund, en tur i en jungle, og så sluttede de lige af med en tur i kanniballandsbyen og det store beach party. Juniorer og minier har deltaget i den store børnefest med over 10.000 deltagere.

Onsdag har juniorerne sejlet i optimistjoller og i en kæmpe kano. De nåede ikke engang at falde i vandet.

I dag har vi kvarterets dag, hvor vi har aktiviteter hjemme i lejren.

Foto: Steen Pedersen

Offentliggjort Sidst opdateret