NATLIG NARKOBILIST ANHOLDT
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen,FT
19-årig sigtet for blandt andet narkokørsel.
VESTLOLLAND: En 19-årig mand fra Vestlolland blev natten til lørdag anholdt, sigtet for en række forseelser.
Den unge mand var i bil og påkørte i krydset i Halsted ved Maribovej og Horslundevej en anden bil efter at være trukket over i den anden vejbane samt et vejskilt.
På den påkørte bil skete der heldigvis kun materiel skade.
Efter påkørslen løb den 19-årige fra stedet, men en politipatrulje, der var i nærheden, fik standset ham.
Den 19-årige er nu sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret, for at køre i en bil med stjålne nummerplader samt for besiddelse af narko samt en ulovlig kniv.
Den unge mand var anholdt, mens han fik udtaget blodprøve, og der blev rejst sigtelser mod ham, men blev derefter løsladt igen til et senere retsligt efterspil.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned