Lokale politikere havde svært ved at få armene ned, da der forleden blev givet tilladelse til at udvide Cargo Syds område. Men begejstring er der ikke noget af i Danmarks Naturfredningsforening.Her er man meget kritisk overfor en udvidelse af erhvervsområdet.
- Det er superærgerligt, at Miljøministeriet har givet den tilladelse, siger Nina Larsen Saarnak, der er leder for lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Den tidligere VK-regering gav i 2011 kommunerne mulighed for at søge tilladelse til at bygge i kystnærhedszoner. Guldborgsund Kommune søgte en sådan tilladelse til at udvide Cargo Syd. Men så kom SRSF-regeringen til magten og bebudede en revision af planloven. Trods det besluttede miljøminister Ida Auken (F) i sidste uge, at kommunen alligevel godt kunne få en tilladelse.
I DN forstår man ikke, at ministeriet har sagt ja til byggeri nær kysten på Nordfalster.
- Kystlandskaberne er af national interesse, og der er et politisk flertal i Folketinget for at holde dem fri for byggeri, siger Nina Larsen Saarnak. Hun kalder området, hvor Cargo Syd vil udvide, for porten til Falster.
Hun mener, at erhvervsområdet i stedet kan placeres udenfor kystnærhedszonen.
- Der er jo et alternativ nogle få kilometer derfra, nemlig ved Eskilstrup, siger hun.
Nina Larsen Saarnak siger, at DN vil følge sagen fra Nordfalster tæt.
- Vi vil se, hvad muligheder der er, når arbejdet med en lokalplan går i gang, siger Nina Larsen Saarnak.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker