Naturstyrelsen spænder ben for solcelle-planer
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Et stort solcelleanlæg, der skulle producere strøm til energilandsbyen Horslunde, bliver måske ikke til noget.
Naturstyrelsen har gjort indsigelse og henviser til, at Horslunde er et område med særlige drikkevandsinteresser. Trækker styrelsen ikke indsigelsen tilbage, kan Lolland Kommune ikke vedtage en lokalplan.
Formanden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Gert Mortensen (A), forstår ikke, at et solcelle-anlæg skulle kunne true drikkevandet - tværtimod.
- Derfor vil vi også gøre alt for at få Naturstyrelsen til at trække indsigelsen, siger han.
Det er en lokal landmand, der vil rejse et stort solcelleanlæg på 10 gange 400 kilowatt på en mark tæt ved bebyggelsen i Horslunde. Det er meningen, at beboerne i Horslunde vil blive tilbudt at købe andele i anlægget.
Inden for en radius på 10-15 kilometer fra Horslunde er det stort set umuligt at finde en placering, som ikke kolliderer med udpegningen af områder af særlig drikkevandsinteresse.
Gert Mortensen mener, at et solcelleanlæg giver mindre risiko for grundvandet end en mark, der dyrkes intensivt som landbrugsjord.
Udvalgsformanden vil - om nødvendigt - gå politiske veje, hvis Naturstyrelsen fastholder sit veto mod planerne.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde