Nedrevet jernbanebro genåbnes

Jernbanebro ved Nystedvej Foto: Anders Knudsen

Broen over Nystedvej ved Nagelsti bliver lige straks genåbnet for trafik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Trafikanter, der plejer at køre ad Nystedvej ved Fuglsang og Nagelsti kan godt begynde at glæde sig. For på onsdag genåbnes den bro, der leder Nystedvej over jernbanen.

Der har været omkørsel på stedet siden marts, hvor den gamle bro blev revet ned som led i elektrificeringen af jernbanen mellem Ringsted og den forventede kommende faste forbindelse under Femern Bælt.

Broen skulle fjernes, fordi den var for lav til, at togenes kørestrømsledninger kunne være der. Nu er der så i stedet bygget en ny og højere bro, og onsdag eftermiddag bliver den åbnet for trafikanterne.
Dermed når den akkurat at blive færdig, inden roekampagnen for alvor tager fart, så roetransporterne undgår omkørsel ad de mindre veje.

Ialt 18 vejbroer på Lolland og Falster skal bygges om, så de er klar til, at der en dag kan køre eldrevne tog på strækningen.

Jernbanebro ved Nystedvej Foto: Anders Knudsen
Jernbanebro ved Nystedvej Foto: Anders Knudsen