Tilhængerne af pilerensning i Vålse slipper ikke for offentlig kloakering.
Det fastslår Flemming Jantzen (V), der er formand for teknisk udvalg i Guldborgsund Kommune.
Pilerens Vålse, som gruppen hedder, har ellers kæmpet i et par år for at slippe for at blive tilsluttet det offentlige system.
De har derfor ønsket at få en dispensation, så de kan slippe for offentlig rensning og i stedet etablere et pilerensningsanlæg.
Men det kan de ifølge Flemming Jantzen ikke.
- I udvalget mener vi, at husstande, der ligger tæt på rørføringen, ikke skal have dispensation. Det gælder i Vålse, men også andre steder i kommunen, siger Flemming Jantzen til Folketidende.
Han var for nylig på besøg hos Pilerens Vålse for at høre, hvad gruppen, der tæller nogle få husstande i Vålse, vil med sine planer.
Flemming Jantzen lovede dog ikke gruppen noget i den forbindelse.
I stedet tog han gruppens synspunkter med til det udvalgsmøde, der blev holdt i sidste uge.
Thomas Tranberg, der er talsmand for Pilerens Vålse, fortæller, at gruppen har hørt om afslaget.
- Men indtil videre har vi ikke fået påbud fra kommunen om at blive tilsluttet, siger Thomas Tranberg.
Læs mere i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker