Netto i Nykøbing er regionens bedste
Direktør Brian Seemann, Butikschef Niels Møller-Petersen og regionschef Michael Jensen. Kilde: Netto
I fredags blev Netto på Fejøgade kåret som Region Sjællands bedste Nettobutik.
Der bliver hvert år fundet tre Nettobutikker i Danmark, der bliver kåres som de bedste.
En vinder vest for Storebælt, én vinder i Region Hovedstaden og én vinder i Region Sjælland, som i år gik til Netto i Fejøgade i Nykøbing, og det var der en god grund til.
- Der er nærmest en familiær dialog mellem kunder og ansatte i butikken, og atmosfæren er helt utrolig. Samtidig er Netto Fejøgade en butik, der er kendt i byen for sin høje butiksstandard, og det nævner kunderne ofte, når de besøger butikken. Derfor er det fuldt fortjent, at de vinder prisen, forklarer Michael Jensen, regionschef Netto-butikker i Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Det var en overrasket og stolt butikschef, der fredag fik overrakt pokalen og prisen som årets bedste Netto-butik i Region Sjælland.
- Vi er helt vildt glade og stolte over at få titlen som regionens bedste Netto-butik. Det er en kæmpe anerkendelse, som motiverer os alle til at give den en ekstra skalle ude i butikken. Og så glæder vi os selvfølgelig til at fejre det med kunderne, siger Niels Møller-Petersen, butikschef i Netto i Fejøgade.
Sejren skal nemlig som noget nyt i år fejres med kunderne fredag den 29. april, hvor der derfor vil være 20% på alt frugt og grønt, og Nettos ikoniske hund Scottie vil fra kl. 15-18 dele slikposer og bamser ud til børnene, ifølge pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker