NFC ærgrer sig: Stadion udsat
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ingen tør byde på opgave om at opgradere Nykøbing F. Idrætspark i løbet af sommeren
- Ekstremt ærgerligt. Sådan lyder reaktionen fra Nykøbing FC-direktør Axel Castenschiold på, at kommunen nu udsætter etableringen af en ny fodboldbane med indbygget varme og vandingsanlæg på 1. divisionsklubbens kommunalt ejede hjemmebane, Nykøbing F. Idrætspark.
- Vi håbede at kunne få en rigtig fin bane efter sommerferien. Ikke mindst med henblik på årets sidste måneder og en ordentlig opstart på sæson 2018/2019. Så det er ekstremt ærgerligt, siger han og tilføjer, at banen især har voldt problemer om foråret.
Den 4,1 million kroner dyre stadion-opgradering skal gøre banen spilbar hele sæsonen og få den til at leve op til DBU’s krav.
Arbejdet skulle foretages denne sommer, så stadion var klar i løbet af august. Projektet blev udsat, efter det i sidste uge blev sendt i udbud.
Det skyldes ifølge borgmester John Brædder (G) uventet lang leveringstid på materialer.
- Eftersom samtlige firmaer vurderer, de ikke kan få materialerne tidsnok til at overholde tidsplanen, tør ingen byde på opgaven, siger borgmesteren, der også ærgrer sig over udsættelsen af projektet, som byrådet i foråret rykkede frem til i år efter Nykøbing FC’s ønske.
Projektet indebærer, at en ny græsbane skal sås. Derfor vurderer fagfolk, at det er mest hensigtsmæssigt at foretage arbejdet om sommeren.
Læs om den strandede opgave med at opgradere stadion i tirsdagens Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde