NFC's Sjællandsseriehold kunne fejre første sejr i sæsonen: - Vi vinder fortjent

- Jeg synes, at vi vinder fortjent, lyder det fra træner Rune Fjeldsøe Sørensen om 2-0-sejren over Herfølge. Foto: Nykøbing FC

2-0, vandt NFC over Herfølge i tirsdag aftens kamp.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nykøbing FC's Sjællandsseriehold vandt tirsdag aften en sjælden sejr over Herfølge.

- Jeg synes, at vi vinder fortjent, lyder det fra træner Rune Fjeldsøe Sørensen om 2-0-sejren:

- Der blev leveret en stor indsats fra hele holdet, og det er en kamp, hvor vi er i kontrol i alle kampens minutter. Så det var en rigtig stor indsats.

Sejren var den første for holdet i sæsonen, og nu venter en række kampe mod flere af tabellens bundhold.

- Så det er nu, vi skal have vores point, fortæller Rune Fjeldsøe Sørensen om de kommende kampe.

Er der noget, I kan tage med videre fra tirsdagens kamp?

- Det, vi kan tage med, er selvfølgelig sejren i sig selv og troen på tingene.

Udover selvtilliden er der også en række erfaringer fra spillet på banen, som klubben kan tage med sig videre til de kommende kampe, lyder det fra Rune Fjeldsøe Sørensen.

- Der er mange fine takter både offensivt og defensivt, som jeg synes, at vi kan bygge videre på, siger han.