NFH SEEDET I ANDET LAG

Alberte Kielstrup og resten af NFH-truppen kan se frem til nogle spændende modstandere i European Leagues gruppespil. Foto: Ingrid Riis

EHF har offentliggjort seedningslagene forud for lodtrækningen til European Leagues gruppespil på torsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Mandag eftermiddag blev seedningslagene til det kommende European League-gruppespil offentliggjort af det europæiske håndboldforbund, EHF, og NFH er placeret i "Pot 2", der betyder, at falstringerne blandt tre andre hold af seedet i andet ud af fire lag før lodtrækningen torsdag.

Dermed kan spekulationerne for alvor begynde inden lodtrækningen, da NFH så ikke kan møde Ikast fra første lag på grund af klubber fra samme nation ikke kan stå over for i hinanden, og desuden kommer turen heller ikke til at gå til franske Besancon samt de to ungarske klubber Vác og Mosonmagyarovari, da de er i samme seedningslag som NFH.

En skrækpulje for NFH kunne se således ud: Paris '92, Valcea og Siofok.

Seedninger til European League

Pot 1

Paris '92 (Frankrig), Molde (Norge), Debrecen (Ungarn) og Ikast.

Pot 2

Besancon (Frankrig), Mosonmagyarovari (Ungarn), Vac (Ungarn) og NFH.

Pot 3

Nantes (Frankrig), Borussia Dortmund (Tyskland), Sola HK (Norge) og Valcea (Rumænien).

Pot 4

Podravka (Kroatien), Thüringer HC (Tyskland), Siofok (Ungarn) og Fana (Norge).

Mens et forsigtigt bud på en ønskelodtrækning kunne være: Molde, Borussia Dortmund og Podravka.

Lodtrækningen finder sted på torsdag kl. 12:00.