NI MAND RYKKEDE UD TIL BRAND I PILLEOVN

Lolland-Falster Brandvæsen rykkede onsdag formiddag ud til brand i en pilleovn i Nakskov. Foto: Lars Dalsig

Hus røgskadet efter brand.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandvæsenet rykkede ud med i alt ni mand, da der onsdag formiddag klokken cirka 10.18 blev anmeldt brand i et hus på Thorsvej i Nakskov.

Det var husets beboer, som var kommet hjem til kraftig røg og selv alarmerede 112.

Det fortæller Jens Rasmussen, som er indsatsleder i Lolland-Falster Brandvæsen.

Der var opstået brand i rensebakken i en pilleovn, som står i husets opholdsstue.

Branden fra rensebakken udviklede en meget kraftig røg, der havde spredt sig til hele huset.

- Huset er røgskadet, og vi har kontaktet Skadeservice og en skorstensfejer, fortæller Jens Rasmussen.

Brandvæsenet brugte godt tre kvarter på at få renset rensebakken og få røgen ud af huset.

Foto: Lars Dalsig