Nikita og Oliver: Vi er kærester
Nikita Klæstrup og Oliver Bjerrehuus er nu kærester. Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
Så er det - ifølge Ekstra Bladet - officielt: Den lokale kendis Nikita Klæstrup og Oliver Bjerrehuus danner par.
Der har været bagt op til det i nogle uger efter, at de begyndte at lade sig se sammen offentligt og tilmed kyssede en del i forbindelse med det netop afviklede Reality Awards-show. Og nu er det så officielt, ifølge eb.dk:
Kendissen Nikita Klæstrup, der stammer fra Guldborg, er blevet kæreste med modellen Oliver Bjerrehuus.
I forbindelse med gallapremieren på filmen "Modellen" i søndags afslørede de, at de nu er blevet kærester.
- Ja, vi er kærester. Vi har datet gennem et stykke tid. Jeg har det bare så skønt, sagde Oliver Bjerrehuus blandt andet til eb.dk.
Og Nikita Klæstrup supplerede:
- Da vi mødte hinanden første gang, tænkte jeg straks, at Oliver var helt fantastisk, især da han begyndte at tale om sine døtre. Han er en dedikeret far og en smuk mand, og så er det vigtigt, at han kan få mig til at grine, sagde hun blandt andet til eb.dk.
Nikia Klæstrup har tidligere datet komikeren Lasse Rimmer, og før det var hun gennem en periode kæreste med politikeren Rune Kristensen, der også stammer fra Lolland-Falster.
Nikita Klæstrup stillede ved sidste kommunalvalg op for De Konservative i Guldborgsund Kommune. I dag har hun forladt partiet til fordel for Liberal Alliance. Hun bor i dag i København.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned