Nissehuer og et helt lille eksporteventyr

Foto: Anders Knudsen

Historierne fra Batteriet ude i Corselitze Østerskov bliver ved med at strømme gennem fingrene på Carsten Flink.

Offentliggjort Sidst opdateret

En fransk-libanesisk film om samlivet mellem muslimer og kristne i en libanesisk landsby. Og så lige en stærkt omtalt sag fra Farum om et juletræ, der først blev sat op og herefter pillet ned igen. Så sagde det “pling” ude i Corselitze Østerskov hos Carsten Flink.

Forfatteren til de populære begynderlæsebøger om drengen Alvin havde i forvejen besluttet sig for at prøve en idé af med at skrive en julehyggelig kalenderbog. Der skulle bare lige et “pling” til. Og så ellers et par års arbejde med at indhente input og idéer og ikke mindst at skrive.

- Fra mit tidligere arbejde som bibliotekar ved jeg, hvor meget institutionerne mangler en spændende, engagerende og tilpas letforståelig julebog, som kan læses op i julemåneden. Altså en kapitelbog, hvor teksten bærer, og billederne blot vises frem hen over madpakkerne. Derfor besluttede jeg, at sådan en ville jeg skrive, fortæller Carsten Flink om idéen bag julebogen Ville og Vanja og nissehuerne.

Letlæselige bøger for begynderlæsere er de senere år strømmet ud gennem fingrene på Carsten Flink. Og med udgivelser på i alt otte forskellige sprog må man sige, at Alvin-seriens foreløbig otte bøger skabt af Carsten Flink har formået at bide sig fast på bogmarkedet. Og efter en opgave med at levere seks noveller fulde af trafikhistorier til Trygg Trafikk i Norge med udgivelse på det største norske forlag Cappelen Damm kan man også begynde at beskrive Carsten Flinks produktion fra Østerskoven som et helt lille eksporteventyr.

Du kan læse mere om julebogen i torsdagens udgave af Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed