Lørdag 23. juli ankom de cirka 350 spejdere fra Lolland og Falster til Spejdernes Lejr. Med bus blev spejderne i løbet af formiddagen kørt fra forskellige byer på Sydhavsøerne til en kommende teltby i Hedeland nær Roskilde. Forud for spejdernes ankomst var en flok ledere fra de 10 forskellige grupper ankommet om fredagen for at få materialerne på plads, inden spejderne kunne komme.
Spejdernes Lejr 2022
Spejdernes Lejr i naturområdet Hedeland Naturpark er med 32.000 deltagende spejdere Danmarks største spejderlejr - og den største lejr for børn og unge i hele Norden.
Bag Spejdernes Lejr står Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, som også står bag Foreningen Spejderne. Spejdernes Lejr 2022 afholdes desuden i samarbejde med tre værtskommuner: Høje-Taastrup, Greve og Roskilde.
Fra Lolland-Falster deltager omkring 350 spejdere.
Omkring frokost ankom spejderne fra Sydhavsøerne drypvis med busserne og gik friske med deres oppakning til lejrpladserne. Her blev der slået telte op, bygget køkkenborde og indgangsportaler, sat hegn og flagstænger op. Hen mod aftentid begyndte bålenes røg at sprede sig henover lejrpladsen. Aftensmaden stod på rugbrødstoast med gnavegrønt - og det var godt at få mad oven på den lidt kolde og våde lørdag. Trætte gik spejderne i seng, så de var klar til søndagen.
Der var masser af konfetti under åbningen af Spejdernes Lejr. Foto: Martin AndersenMartin Andersen
Søndag 24. juli var den første hele dag på lejren. Med havregrød på bål, mælkemorgenmad og franskbrød gik dagen i gang. Der skulle være flaghejsning, men desværre havde man om lørdagen ikke fået nået at sætte en flagstang op. Men til gengæld fik vi så god morgengymnastik i stedet - evolutionsleg.
Medbragte Dodekalit
Annonce
Alle spejdergrupperne havde medbragt deres egen udgave af en Dodekalit, som blev sat op i en ring, så man næsten skulle tro, at vi var ved Kragenæs på det smukke Lolland. Dagen gik med mere lejretablering og så ikke mindst at gå rundt og opleve lejren.
Det var et flot syn af spejdere, faner, patruljestandere og meget mere, der fyldte indgangsvejene til sceneområdet.
Den store spejdersport med masser af gode spejdertilbud og supermarkedet med masser af slik var de store trækplastre. På lejren har man ikke længere kontanter, men et armbånd med penge på - et Skejserarmbånd, så det hele kører nemt og hurtigt.
Søndag aften var der Bygotto på menuen, ja, altså Risotto lavet på byg. Og så skete det endelig - åbningen af lejren skulle finde sted. Klokken 18.55 gik spejderne fra Lolland-Falster sammen med de 32.000 andre spejdere ned mod scenen. Det var et flot syn af spejdere, faner, patruljestandere og meget mere, der fyldte indgangsvejene til sceneområdet.
Lejren er nu i gang
Klokken 20.00 startede så åbningslejrbålet. Med lejrsangen, svingende tørklæder, konfettiskud, kanonslag i bålet, sjove sketches på scenen, fællessang og bare en mega god stemning, kom spejdernes lejr 2022 godt fra start.
Nakskov Spejderne venter længselsfuldt på åbningen. Foto: Martin AndersenMartin Andersen
Det var nok et af de bedste åbningslejrbål, vi har set - det var nemlig underholdende for både børn, unge og voksne. Der var også nogle højtidelige øjeblikke undervejs, som da flagene fra de 52 deltagende lande gik over scenen.
Der var en god historie om, hvordan vi kan redde fremtiden - vi skal bare samarbejde og hjælpe hinanden, så skal det hele nok gå. Lejrbålet sluttede ved, at 50 fakkelbærere gik op af den høje skibakke for at tænde et lys, som skal brænde hele lejren, mens der blev sunget Natteravn.
Nørre Alslev Spejderne på vej til åbning med fanen forrest. Foto: Martin AndersenMartin Andersen
Lejren er nu er nu i gang - og alle spejderne glæder sig til en uge med sjove overraskelser og fede opgaver, og ikke mindst, minder for livet.
Martin Andersen er presseansvarlig for spejderne fra Lolland-Falster - og han vil løbende berette om oplevelserne på Spejdernes Lejr.
Seneste artikler
Slut efter 110 år: - Jeg har altid elsket det sted
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Starter ny sæson med et brag: NFH møder Champions League-mestrene
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Skabte uro i lægeklinik
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Stort panttyveri fra ø-butik
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre