Nordic Medicare får overskud på syv millioner
Arkivfoto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Ledelsen af Nordic Medicare er tilfreds med resultatet af driften i 2023.
LOLLAND-FALSTER: 2023 blev et godt år for Nordic Medicare. Det viser årsregnskabet, som nu er blevet offentliggjort. Det fortæller nemlig om et overskud efter skat på 7,6 millioner kroner - det højeste i de seneste tre år.
Det er også bedre end forventet, for Nordic Medicare havde tidligere skønnet, at resultatet "kun" ville blive et overskud på tre-seks millioner kroner.
"Årsagen til stigningen i det ordinære resultat efter skat skyldes færre engangsomkostninger til lægeklinikker. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende", står der.
Årets overskud er lagt til egenkapitalen, som nu er oppe på knap 34,5 millioner kroner. Regnskabet fortæller også, at det gennemsnitlige antal heltidsansatte medarbejdere i 2023 var på 128.
"Selskaber har hele tiden fokus på at tiltrække kompetente og erfarne medarbejdere, således at selskabet kan fastholde sin position på markedet", lyder det i regnskabet.
Almen Lægeklinik
Nordic Medicare, der har hovedkontor i Rungsted Kyst, driver i dag lægeklinik 29 steder i landet under navnet Almen Lægeklinik. På Lolland-Falster står selskabet bag Almen Lægeklinik i Nakskov, Maribo, Nykøbing og Nørre Alslev.
Tidligere drev Nordic Medicare klinikker under navnet Nordic Medicare. Men da man skiftede fra at drive udbudsklinikker til at drive mere ordinære klinikker efter overenskomst for almen praksis, begyndte man at bruge navnet Almen Lægeklinik.
Udbudsklinikker er klinikker, der drives af private firmaer på kontrakt med regionen, som fra tid til anden sender kontrakten i et nyt udbud.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned