Norske firmaer søger folk på LF
Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis
Virksomheder og rekrutteringsbureauer til informationsdag på CELF i Nykøbing i morgen.
Norge mangler arbejdskraft. Derfor går man på jagt efter nye medarbejdere - også her på Lolland-Falster.
I morgen, tirsdag, møder firmaer og rekrutteringsbureauer op til en informationsdag på Celf, Merkurs Plads i Nykøbing, for at orientere om jobmulighederne nordpå.
Informationsdagen er åben for alle fra klokken 10 til 14, og udover de norske arbejdsgivere kan man også møde blandt andre Skat og de lokale jobcentre, som også er medarrangør.
Informationsdagen er både for folk i job og for ledige.
- Det er helt op til den enkelte, om man har lyst til at forsøge sig med et job i Norge. Men vi mener, at det hører med til vores opgave som Jobcenter at sørge for at gøre opmærksom på muligheden - og give indgående information om vilkår og betingelser, siger virksomhedskonsulent Henning Hansen, Jobcenter Lolland.
På forhånd er der udpeget en række fagområder, hvor de norske virksomheder - herunder også i det offentlige - savner nye medarbejdere. Det gælder tømrere, smede, kleinsmede, svejsere, chauffører, bygge- anlægsfolk i jord og beton og maskinførere - samt pædagoger.
- Det er værd at vide, at man optjener dagpengeret ved job i Norge. dermed kan det også være interessant for ledige, som måske ellers er på vej til at miste dagpengeretten, siger Henning Hansen, som også mener, at man kan hente god erfaring for eksempel i bygge- og anlæg forud for de kommende års anlægsprojekter her i landsdelen
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker