Nu bisættes tre af brandofrene

Blomster og lys ved det udbrændte hus på Mosevej. Foto: Claus Hansen

Far og børn bisættes i dag i Skt. Nikolaj Kirke i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

I dag bisættes Thomas Sørensen og hans to børn Casper og Freja.

Thomas Sørensen var sammen med sine børn på besøg i det brandramte hus fredag den 30. januar. Han og hans ven, som bor i huset, var gået uden for midt på aftenen for at ryge en cigaret. Pludselig kunne de se, at der var brand i huset. Thomas Sørensens børn var lagt i seng på første salen af huset sammen hans vens to børn.

Thomas Sørensen forsøgte at redde børnene ud af de brændende hus, men omkom samme med alle fire børn.

Efter de tragiske dødsfald har en bekendt af de afdøde, Michael Baruch, startet en indsamling via facebook til fordel for de efterladte.
Indsamlinger rundende torsdag 137.000 kroner.

- Mit mål var i første omgang omkring 100.000 kroner, som skal fordeles på de tre involverede familier. Og det er gået over al forventning, fortæller Michael Baruch.
- Jeg er rigtig stolt over den opbakning indsamlingen har fået. Ikke bare fra lokalområdet, men fra hele landet.

Udover pengeindsamlingen er de efterladte blandt andet blevet tilbudt ophold i Lalandia, på Menstrup Kro og i BonBon-Land.

- Et familiemedlem til de har også startet en indsamling af indbo, huskeråd, tøj og andet, som familien har mistet i branden. Det fik en giver til at komme kørende fra Jylland med en trailer fyldt med møbler, fortæller Michael Baruch.

De to sidste omkomne børn er ifølge Folketidende.dk oplysninger endnu ikke bisat.