NU BJÆRGES MYSTISK OBJEKT
Energistyrelsen offentliggjorde torsdag et billede af det objekt, der er blevet observeret i nærheden af gasrørledningen Nord Stream 2, der blev ramt af eksplosioner sidste år. Foto: Forsvarsministerie
Forsvarsministeriet/Free
Der er blevet fundet et objekt i nærheden af Nord Stream 2. Ejerselskab vil deltage i bjærgningen af dette.
Selskabet Nord Stream 2 AG accepterer invitationen til at deltage i bjærgningen af et ukendt objekt, der er fundet i nærheden af gasrørledningen Nord Stream 2.
Det har selskabet meddelt Energistyrelsen fredag, skriver styrelsen på Twitter.
Gasrørledningen blev ramt af eksplosioner sidste år.
Energistyrelsen meddelte torsdag, at man havde tilbudt selskabet at være en del af bjærgningen.
- Med henblik på en nærmere afklaring af objektets karakter har myndighederne besluttet at bjærge objektet med bistand fra Forsvaret.
- Energistyrelsen har i den forbindelse tilbudt ejerselskabet, Nord Stream 2 AG, at deltage i bjærgningen, skrev styrelsen i pressemeddelelse.
Her blev der desuden offentliggjort et billede af objektet. Hertil fremgår det, at objektet er cylinderformet og måler cirka 40 centimeter i højden samt omkring 10 centimeter i diameter.
Det er også muligt, at genstanden er en maritim røgbøje. Det undersøges nærmere, skrev Energistyrelsen med henvisning til Forsvarsministeriet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned