Nu er der dom i Peter Madsen-sag
Livstidsfangen Peter Madsen må godt få begrænset sine besøg i fængslet, slog retten fast torsdag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard
Retten i Nykøbing Falster har afgjort, at Peter Madsens menneskerettigheder ikke krænkes ved begrænset besøg
Det krænker ikke den livstidsdømte Peter Madsens menneskerettigheder, at hans ret til besøg, brevveksling og telefonsamtaler er begrænset.
Det har Retten i Nykøbing Falster torsdag afgjort, skriver retten på sin hjemmeside.
Peter Madsen havde sagsøgt Storstrøm Fængsel, fordi han mente, at loven, som begrænsede hans muligheder for blandt andet besøg, var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I januar 2022 vedtog Folketinget en lov, som betød, at livstidsdømte og forvaringsdømte ikke må få besøg af eller udveksle breve med personer, som de ikke kendte før varetægtsfængslingen, i de første ti år af deres afsoning.
Loven har været gældende siden 1. februar 2022.
Medhold i andet forhold
Retten skulle også vurdere, om Peter Madsen skulle have ret til besøg fra, og brevveksling og telefonsamtaler med en bestemt person. Fængslet havde givet ham afslag.
Men retten fandt grundlag for, at han godt må have kontakt med den specifikke person.
Det skyldes, at lovens betingelser er opfyldt i forbindelse med den konkrete person, lyder det i rettens resume af dommen.
For at man kan få tilladelse til besøg, skal den indsatte dokumentere, at der er tale om nærtstående personer, eller at der er tale om en person, som man har kendt før en varetægtsfængsling.
Der kan kun gives tilladelse til besøg af andre, hvis særlige omstændigheder taler for det.
I juni blev Peter Madsen dømt i en straffesag for at have sendt ulovlige breve ud af fængslet.
Her erkendte han at have sendt brevene, men han nægtede sig skyldig med henvisning til, at han mener, at loven krænker hans menneskerettigheder.
Den sag kostede ham en bøde på 5000 kroner.
Peter Madsen afsoner en dom på fængsel på livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall i 2017
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker