Nu er der sat bynavne på: BR lukker 10 butikker
10 BR-butikker lukker, men det gælder ikke dem på LOlland-Falster. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Dårlig økonomi fører til lukning af 10 BR-butikker.
Siden Top-Toy forleden meldte ud, at en række danske BR-butikker skulle lukke, har der været spænding om, hvilke butikker der blev berørt. Det er afklaret nu.
Fredag meddelte Top-Toy, at 10 butikker lukkes, og at det drejer sig om:
BR Herlev
BR Hellerup
BR Vejle
BR Kolding
BR Holbæk
BR Søborg
BR Middelfart
BR Tønder
BR City-Vest Århus
BR Magasin Århus
Med andre ord fortsætter BR-butikkerne i både Nykøbing og Nakskov.
Baggrunden for lukningen af de 10 butikker er, at ejerne, legetøjskæden Top-Toy, har begæret skifteretten om rekonstruktion.
- Det er trist og beklageligt, at vi må sige farvel til dygtige kollegaer, der alle har kæmpet hårdt for at gøre Top-Toy til en sund forretning. Men nu må vi fokusere på at skabe et stærkt Top-Toy på fundamentet af virksomhedens mange sunde dele og den strategi, vi allerede er langt med, siger direktør Per Sigvardsson.
Kunderne kan dog fortsat se frem til at kunne købe deres julegaver hos BR og Toys”R”Us, da Top-Toys fysiske butikker og onlineløsning vil være fuldt aktiv.
Top-Toy driver i dag 226 BR-butikker samt 72 Toys”R”Us-varehuse i Norden. Kæden omsatte i seneste regnskabsår for lidt mere end tre milliarder kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned