NU er det sikkert: Intet bål til sankthans

Intet sankthansbål i år. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Brandvæsnet fastholder afbrændingsforbuddet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandvæsnet fastholder afbrændingsforbuddet og revurderer først situationen på mandag.

Det betyder, at det nu er helt sikkert, at der ikke må tændes bål, når sankthans skal fejres i morgen.

- Det vand, der er kommet i går, er slet ikke nok til at ophæve forbuddet, siger Bjarne Noer Larsen, der er afdelingschef i operativ afdeling i Lolland-Falster Brandvæsen.

Meldingen kommer først nu, da brandvæsnet ventede på den nyeste opdatering af tørkeindekset.

- Og vi ligger stadig i højrisikoskalaen for tørke, siger Bjarne Noer Larsen.

Han fortæller også, at brandvæsnet endnu ikke har givet nogen dispensation til at brænde bål af.

- Og vi har fortsat ingen planer om at give det.