Forretningschef hos Q8 i Maribo David Janosz Dziadula er glad for, at butikken nu kan tilbyde økologisk bagværk til kunderne. Meyers er rykket ind i butikken. Arkivfoto: Flemming KarlsenFlemming Keith Karlsen
Q8 og Meyers har indgået et samarbejde, der betyder økologisk bagværk på alle bemandede Q8 tankstationer - blandt andet dem i Nørre Alslev, Nykøbing og Maribo.
LOLLAND-FALSTER: Benzinstation-kæden Q8 har for nylig indgået et samarbejde med Meyers, der skal levere økologiske brød og kager til samtlige kædens bemandede tankstationer.
Det betyder, at man nu kan købe økologiske produkter fra Meyers på stationerne på Gåbensevej i Nørre Alslev, Vesterskovvej i Nykøbing og Østre Landevej i Maribo, hvor Meyers-brandet også får en tydelig plads i indretningen.
- Vi oplever en stor efterspørgsel på bagværk - ikke mindst i weekenden og i feriesæsonen. Det forventer vi at kunne udbygge, når nu vi kan tilbyde vores kunder det kendte sortiment fra Meyers, siger David Janosz Dziadula, som er forretningschef på Q8 i Maribo.
Vi oplever en stor efterspørgsel på bagværk - ikke mindst i weekenden og i feriesæsonen.
David Janosz Dziadula, forretningschef på Q8 i Maribo.
Meyers har til formål at fremme kvaliteten i dansk madkultur, og her er "mad-på-farten"-butikkerne en vigtig landevinding. For Meyers repræsenterer parløbet med Q8 en unik mulighed for at drive præcis den dagsorden videre, forklarer direktør for Meyers Food & Retail Anne Luise Deleuran.
Claus Meyers firma "Meyers" rykker nu ind på landets mange Q8-stationer med økologisk bagværk. Produkterne produceres blandt andet med gamle danske kornsorter, der dyrkes i samarbejde med en lang række landbrug rundt om i landet - eksempelvis K-landbrug ved Stokkemarke. Arkivfoto: Claus HansenClaus Hansen
- At kunne nå tusindvis af bilister og lokale handlende på tankstationer landet over bidrager direkte til vores mission om at få endnu flere til at opleve glæden ved godt bagværk og gedigne økologiske råvarer, siger hun.
Annonce
I Meyers-sortimentet hos Q8 vil kunderne kunne finde kanelsnurrer, hindbærsnitter, surdejsbrød, ølandsboller og andre slags brød og kage.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde