Århundreder i den lollandske muld har tæret på dem.
Som skinnende sølvmønter kom de til det kolde nord i perioden år 69 e. Kr. til år 211 efter Kr. De blev beundret. Måske vist frem som souvenirs fra en rejse sydpå, eller som et trofæ fra en særlig god handel.
Skatten blev gemt. Måske under gulvet i jernalderboligen. Gemt til bedre tider. Det var før bankboksens tid... Eller måske gravet ned af datidens “fru Møeghe”, fordi “tysken” eller anden fjende kom forbi.
- Det er jo bare arkæologernes gæt. Vi ved kun, at de er blevet gemt og ikke er blevet gravet op igen. Men ulykker kan jo ske for enhver - også dengang, siger arkæolog Anders Rasmussen fra Museum Lolland Falster.
De 116 romerske sølvdenarer har ligget i den lollandske muld igennem århundreder.
Nu skal mønterne på endnu en rejse - til Nationalmuseet i København. Men inden da kan de beskues af nutidens lollikker.
Udstillingen “Denarerne fra Knuthenlund” er åben fra i morgen fredag og de næste fjorten dage. Derefter skal eksperterne konservere, katalogisere og tidsbestemme mønterne lidt mere præcist.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker