Nu kommer gadelyset igen

Et enigt teknik- og miljøudvalg besluttede tirsdag, at gadelyset skal tændes igen.

Lyset var ellers sendt på sommerferie i maj, juni og juli, hvilket fik borgerne til at protestere og kime kommunen ned. Det fik derfor også politikerne til at ændre holdning, og allerede i aftes var lyset tilbage langt de fleste steder, hvor det er muligt at fjernstyre det.

- Der vil stadig være nogle enkelte steder, hvor Seas-NVE skal ud at tænde lyset manuelt, men det vil ske så hurtigt som muligt, lover udvalgsformand Arne Graae Jensen (V).

Foto: Claus Hansen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret