Nu kommer regnen
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Dagen i dag bliver den foreløbig sidste med masser af sol. Torsdag står den på regnvejr.
Det er med at nyde solskinnet og sommervarmen i dag, onsdag. For allerede sidst på aftenen får vi skyer, og dagen i morgen bliver ifølge meteorologerne ikke så lidt af en regnvejrsdag på Lolland og Falster.
Både DMI og TV2 Vejret varsler regn stort set hele dagen i morgen, og ifølge DMI kan der falde op til 14 millimeter over Vest- og Sydsjælland og Lolland-Falster. Ifølge TV2 Vejret skulle regnen dog holde op hen under aften, og fredag skulle blive en noget pænere dag, hvor der både er udsigt til sol og en anelse regn.
Dagtemperaturerne holder sig i omegnen af de 20 grader. Vejrskiftet markerer samtidig overgangen til en periode med noget mere ustadigt vejr, hvis man skal tro prognoserne onsdag morgen.
Men om ikke andet kan vi da glæde os over, at vi foreløbig har haft knapt 14 dage med sol og sommervarme.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde