Nu vælter de husene i Maribo

De tidligere sygeplejeboliger i Maribo er faldet på stribe i de seneste par uger. Foto: Jan Knudsen

Sygeplejeboligerne i Maribo er ved at blive væltet, og flere andre steder i byen bliver der gjort klar til nedrivning.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO Sensommeren og efteråret står i nedrivningens tegn i Maribo. På Søndre Boulevard er de tidligere sygeplejeboliger ved at være historie, og dermed er en langstrakt affære ved at være bragt til ende med de røde blokke. Længe kæmpede beboerne for at bevare dem, men nu er de snart væk.

I Museumsgade har huset, der tidligere var kendt som Det Polske Hus, stået tomt, siden skakklubben som de sidste rykkede ud. Her er man i disse dage ved at gøre bygningen klar til nedrivning, og den står som næste opgave.

I næste måned kommer turen så til Jernbanegade, hvor den tidligere hjemmeværnsgård og naboeejendommen skal rives ned. Her ventede man på, at årets Maribo Jazz var færdig, og det er som bekendt ved at være et par måneder siden.

Hver nedrivning forventes at tage cirka en måned, og alle bygninger er ejet af Lolland Kommune.

pnf

I Jernbanegade venter også et par nedrivninger. Allerede midt på sommeren blev der spærret af foran rønnen ved kommunen. Foto: Jan Knudsen
Museumsgade 28 var i mange år kendt som Det Polske Hus, men også hjemsted for byens skakspillere. Nu gør man klar til nedrivningen. Foto: Jan Knudsen

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.