BILLEDSERIE: 700-800 hunde fra fem forskellige lande deltog i Klubben for Små Selskabshundes udstillinger.
Manfred SørensenManfredSørensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Det var både de mindre kendte racer, som for eksempel bison havanais, coton de tulear, king charles spaniel og löwchen, der sammen med de måske noget mere kendte mops og pekingesere indtog Nykøbing F. Hallen lørdag 25. og søndag 26. maj, da Klubben for Små Selskabshunde afholdt sine i alt fire udstillinger.
I alt deltog der et sted mellem 700 og 800 hunde, der repræsenterede hele 29 racer, og selvfølgelig deres stolte ejere. Og de kom - udover Danmark - fra Tyskland, Sverige, Norge og Finland.
- I vores klub er optaget 30 racer. Der var således kun én race, der ikke var repræsenteret her i Nykøbing, nemlig american toy, fortalte Marie Petersen, der er formand for Klubben for små Selskabshunde.
Der var høj aktivitet på gulvet i de to haller, der dannede rammerne. Samtlige hunde skulle igennem en standard bedømmelse, hvorefter de bedste hunde så blev udtaget til at gå videre i en konkurrence. Her blev de bedste i samtlige 29 racer så kåret.
- Vi har cirka 1.000 medlemmer, og for alle er det en livsstil at have en såkaldt selskabshund og tage på udstilling, hvilket de gør mange gange om året. Jeg skønner, at cirka halvdelen af vores medlemmer var repræsenteret her i Nykøbing. Resten er andre deltagere, oplyser Marie Petersen, der var meget tilfreds med forløbet.
Annonce
- Det er første gang, vi er her, men det er gået rigtigt fint. Vi har fået en særdeles professionel og venlig behandling her i Nykøbing F. Hallen, og vi kommer helt sikkert igen, lød det fra Marie Petersen med adresse til hallens personale.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde