Ny asfalt på motorvejen på Østlolland
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Strækningen mellem Sakskøbing og Våbensted spærres delvist i godt en uge.
Sydmotorvejens sydgående spor på strækningen mellem Sakskøbing og Våbensted skal have ny asfalt.
Derfor skal trafikanterne i hele næste uge og begyndelsen af den efterfølgende uge være forberedte på omkørsler og afspærringer.
Arbejdet kommer til at foregå fra på mandag, 8. september, og frem til onsdag den 17. september. Først skal den nuværende asfaltbelægning fjernes, og derefter lægger man den nye på. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
I hele perioden vil trafikken blive ledt over i det nordgående motorvejsspor, hvor der så kun vil være en vognbane til rådighed i hver retning.
Arbejdet bliver udført i to etaper. I den første etape vil den nordgående frakørsel 46 ved Sakskøbing blive spærret, og det samme vil den sydgående tilkørsel samme sted. I stedet vil trafikanterne blive ledt ad Maribovej, rute 153, til afkørslen ved Våbensted.
Ved anden etape er det så afkørslen ved Våbensted, afkørsel 47, der spærres. Her vil trafikanterne i stedet blive henvist til afkørsel 46 ved Sakskøbing eller afkørsel 48 ved Maribo, oplyser Vejdirektoratet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned