NYKØBING: Flere års ventetid for utålmodige vinter- og sommerbadere har nu snart nået sin ende. En ny helårsbadebro er nemlig sendt til høring, og til april eller maj forventes håndværkere at kunne gå i gang med arbejdet.
Det forklarer projektleder Peter Kapiczynski fra Guldborgsund Kommune.
Badebroen vil være ganske simpel og ligne broen i Stubbekøbing men med en længde på 120 meter - altså 20 meter længere. Til tøj og ejendele vil der blive lavet fem trækasser.
Det bliver kommunen, der får ansvaret for at vedligeholde badebroen, ligesom den passer på det grønne område omkring.
Badebroen vil blive etableret på det grønne område, cirka 145 meter før Nordre Bådelaug, hvis man kommer fra centrum. Den vil blive 120 meter lang og 1,8 meter bred. Illustration: Guldborgsund KommuneGuldborgsund Kommune
Den inderste del af badebroen ved Strandboulevarden udføres med en hældning af hensyn til terrænet under. Denne del får derfor et rækværk i begge sider. Den yderste del får et rækværk i én side som ved Stubbekøbing.
Annonce
Badebroen er i høring indtil 23. februar, hvorefter der vil være fire ugers klagefrist. Sideløbende med hørings- og myndighedsarbejdet er broen i udbud hos tre indbudte entreprenører, tilføjer Peter Kapiczynski.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned