Ny formand på professionshøjskole
Professionshøjskolen Absalon får ny bestyrelsesformand, Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tidligere regionsformand skal fremover føre Absalon fremad.
Jens Stenbæk er ny formand for bestyrelsen på Professionshøjskolen Absalon. Det er han efter at en nyvalgt bestyrelse mandag mødtes første gang til konstituering.
Den nye bestyrelse træder i kraft fra den 1. maj. Den 14. maj er der så afskedsreception for den afgående formand, Hans Stige, på Ankerhus i Sorø.
Den nye formand kommer med 20 års erfaring i kommunal og regional politik i Region Sjælland. Han besad formandsposten i regionsrådet i perioden 2014-2017. Han tager også viden om uddannelsessystemet med sig fra en bestyrelsespost i University College Sjælland.
- Professionshøjskolen Absalon spiller en central rolle, når det gælder vækst og velfærd i hele Region Sjælland. Jeg vil som bestyrelsesformand fastholde den kurs, som den forhenværende bestyrelse har lagt med fokus på en god geografisk fordeling af uddannelsesstederne, siger den kommende formand, som glæder sig til arbejdet med den nye bestyrelse.
Formandskabet vækker glæde hos Camilla Wang, rektor på Professionshøjskolen Absalon.
- Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Jens Stenbæk, som er en fantastisk kapacitet at få på formandsposten. Jens Stenbæk har et meget stort netværk både i regionen og nationalt, og han kender i den grad Region Sjællands styrker og udviklingsbehov og vil derfor også have et godt blik for, hvordan Absalon bedst bidrager til den fortsatte udvikling af regionen, siger hun.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker