NAKSKOV: Nakskovitterne har i et stykke tid gættet på, hvad der dog skal handles med i den ubemandede butik, der skal åbne i byen.
Det løftes sløret nu for: Det bliver bland-selv-slik, fryse-pizzaer, snacks, sodavand, vin, øl og andre kiosk-varer, som kunderne får lettere adgang til. For den nye, ubemandede nærbutik på Axeltorv 7 vil holde åbent døgnet rundt, 365 dage om året.
Det er den nye, danske kioskvarer-kæde "near," der onsdag 24. august klokken 14 slår dørene op i den første butik i det, der i løbet af to måneder bliver til en lille kæde med foreløbig otte butikker.
- Vi kan se, at behovet for convenience-varer bliver ved med at vokse i Danmark. Med nears nærbutikker vil vi gøre det tilgængeligt for flere at købe ind, når det passer dem, døgnet rundt, siger Martin Bundgaard, som er stifter af near, i en pressemeddelelse.
Kunder skal være over 16 år
Annonce
Konceptet bag near er, at det bliver en videoovervåget, ubemandet butik, hvor kunden får adgang til nærbutikken ved at identificere sige selv ved indgangen med sit private MitId.
Da near sælger vin og øl, er adgangskravet, for at man kan komme ind i butikken, 16 år. Og der må maksimalt være tre kunder i butikken ad gangen. Der lægges vægt på, at kunderne kan føle sig helt trygge, uanset hvornår de handler i butikken. Døgn-videoovervågningen sikrer, at kunderne trygt kan handle, uanset tidspunkt på døgnet. På butikkens facade vil der være en grundig manual for, hvordan man kommer ind, scanner varer og betaler.
Den nye nærbutik near åbnes med snoreklip af borgmester Holger Schou Rasmussen, og de første 100 handlende kunder får en gratis Red Bull-energidrik.
Flere ubemandede butikker
Near bliver den første af flere ubemandede butikker i Nakskov. Håbet i Nakskov Handel og Erhverv er, at det vil skabe en øget kundetilstrømning i bymidten.
- Vi er glade for, at den nye kæde har fundet vej til Nakskov med en butik på vores nyindviede Axeltorv. Vi er stolte over at blive den første provinsby, som får en af de nye innovative near-butikker, siger Peter Jørgensen fra Nakskov Handel og Erhverv.
Den nye butik åbner på Axeltorv 7. Foto: Marianne KnudsenMarianne Knudsen
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker